SIKKER TRAFIK - CYKELHJELM
Undersøgelser om cyklister
Brug af cykelhjelme i bytrafik
Rådet for Sikker Trafik gennemførte i 2010, sammen med en lang række kommuner, en landsdækkende tælling af brugen af cykelhjelme i bytrakken. Tællingen viste bl.a.:
- Hjelmbrugen er stigende i alle dele af landet, i alle aldre.
- 25% af alle cyklister kører med cykelhjelm - i 2008 var det 16%
- 16-24 årige er stadig den aldersgruppe der bruger hjelm mindst. 12% - i 2008 var det 6%
Hvor mange bruger cykelhjelm?
Der er der stadig flere danskere der bruger cykelhjelm. Resultater fra den landsdækkende cykelhjelmstælling i 2008 viser, at:
- Hjelmbrugen i gennemsnit er steget i næsten alle aldersgrupper
- 15 % af cyklisterne kører med cykelhjelm i forhold til 11 % i 2006
- Hjelmbrugen hos cyklister mellem 26 og 60 år er steget til 16 % fra 11 % i 2006
- Hos personer over 60 år er hjelmbrugen steget markant fra 5 % til 14 %
- 66 % af børn under 11 år bruger cykelhjelm - de er dermed bedst til at bruge hjelm
Undersøgelse om ældre cyklister
I en rapport fra Danmarks Transportforskning fra 2003 undersøges ældre cyklisters vaner i trafikken.
Konklusioner
- De ældre vil helst cykle på cykelstier.
- De ældre kan finde på at cykle mod ensretning
- De kan en sjælden gang finde på at køre over for rødt.
- Ældre cyklister kører ikke med cykelhjelm.
Fakta om cykelulykker
Antallet af dræbte cyklister har holdt sig på et stabilt lavt niveau siden 1998.
- Ældre cyklister over 65 år tegner sig for mange af de dræbte og alvorligt tilskadekomne.
- Omkring 1/4 af uheldene sker i mørke eller tusmørke.
- Mange cyklister er involveret i trafikulykker, uden at det kan ses i de offentlige statistikker, da politiet ikke altid får kendskab til alle ulykker.
- Skadestuerne behandler årligt omkring 17.500 cyklister for større eller mindre skader.
Typiske cykelulykker på lige strækninger
- Cyklisten bliver påkørt bagfra af en bil.
- Cyklisten bliver påkørt af en modkørende bil, der er ved at overhale.
- Cyklisten kører ind i en åben bildør.
Eneulykker
Eneulykker, hvor cyklisten f.eks. vælter uden at der er andre trafikanter involveret, udgør 70 % af alle cyklistulykker. Ofte er der kun tale om mindre skader, men der er også cyklister der kommer alvorligt til skade eller omkommer ved eneuheld.
Årsager til eneulykker
- Ved 1/4 af ulykkerne er cyklisten påvirket af alkohol.
- Ved 1/5 af ulykkerne er huller i vejen, vejarbejde, og ting der ligger på vejen årsagen til styrt.
- Andre årsager kan være fejl ved cyklen, bagage der ikke er placeret ordentligt eller glat føre.
Fordeling af cykelulykker
- Omkring 1/3 af uheldene sker, når cyklisten kører ligeud og støder sammen med en bil der kommer fra en krydsende vej.
- 1/2 af uheldene sker, når cyklister kører over for rødt lys eller ikke overholder vigepligten.
- 1/2 af uheldene sker, når bilisten ikke overholder sin vigepligt.
- Omkring 1/5 af ulykkerne sker, når cyklisten kører ligeud, og en bil svinger til højre ind foran cyklisten.
- Omkring 1/5 af ulykkerne sker, når cyklisten svinger til venstre ind foran en bil der kører ligeud.
- Knap 1/10 af uheldene sker, når cyklisten kører ligeud og en modkørende bil svinger til venstre.
- Knap 1/10 af uheldene sker, når cyklisten kører ligeud og en bil svinger til højre ud foran cyklisten.